søndag den 11. juni 2017

Læsning i sommerferien

Sommerferien står for døren og som dansklærer har jeg altid en ambition om at få mine elever til at læse i sommerferien.

Jeg har prøvet bankoplader og læsepas. I år er jeg blevet inspireret af et Facebookopslag skrevet af  Rikke Nymann Henriksen på gruppen "Os der underviser i indskolingen.

Hun har lavet et læse-lotteri med lodsedler. Hun havde lagt sit forældrebrev ud og det brugte jeg som udgangspunkt for mit eget projekt.

Med inspiration hos Rikke har jeg lavet ovenstående seddel til elever og forældre. QR-koden er en WIX.hjemmeside, hvor jeg har samlet en række links, hvor de kan finde inspiration til læsestof.
Se Wix.side HER

Jeg har lavet lodsedler til eleverne der ser sådan her ud

Planen er at give eleverne en lomme med 10 lodsedler i og brevet. Det får de med hjem til sommerferien.

Efter ferien afleverer de deres lodsedler, som jeg tjekker for at se at alle punkter er udfyldt. Herefter har vi en lodtrækning i klassen. Præmierne kan være bøger, blyanter, mandalabøger osv. 

Jeg er spændt på om det lykkes at få dem til at læse:)


mandag den 6. marts 2017

Viklebilleder på 4. årgang

Hele 4. årgang har i tre uger arbejdet med projektet Viklebilleder sammen med tekstilkunstner Astrid Skibsted. I Aarhus kommune har skolerne mulighed for at få en kunstner ud, hvor ULF betaler halvdelen af lønnen.

Inden opstart havde vi et møde, hvor vi lagde en plan for projektet sammen med Astrid. Vi er en stor årgang med 5 klasser, så der er mange tråde, der skal holdes styr på.

Astrid arbejder med nogle fantastiske viklebilleder, hvor vi kunne se potientale at tage udgangspunkt i. Vi ville gerne have at det blev et kæmpestort fællesbillede.

Efter meget snak frem og tilbage lagde vi os fast på rammen.
Eleverne skulle lave viklebillleder både egne og også sammen med andre.
De skulle arbejde med tre størrelser 20x20, 15x15 og 10x10.
Inspirationskilden skulle være et besøg på Aros, hvor de skulle tage billeder oppe i Regnbuen og hvis de havde tid også et foto af et kunstværk, der fascinerede dem.

Astrid skulle arbejde med elevene i to uger. 2x3 lektioner. Hun sørgede for oplæg og gik rundt som inspirationskilde og motivator. Vi lærere støttede op og hjalp til.

De to arbejdsgange var bygget op forskelligt.
Første gang fik de en introduktion til viklebilleder og arbejde med moodboards. Målet var at eleverne nåede at lave deres eget moodboard og få lavet deres første viklebillede.
Næste gang skulle de arbejde i små grupper, hvor de sammen skulle lave viklebilleder,
Undervejs i processen skulle eleverne sammen med Astrid samle alle disse små viklebilleder til collagepuslebrikker, der voksede.

Lærergruppen skulle sørge for at have skåret maskinpap til alle elever. Vi har 115 elever på årgangen. Så det ganget med 3 endte med at blive mindst 350 kvadrater. Det sled noget på skæremaskinen.
Vi havde en del garn selv, men Astrid havde skaffet garn fra Tekstilmuseet i Herning, som vi var oppe at hente.

Det færdige billede ville blive kæmpestort. Målet var at få det udstillet på Dokk1.

Vi havde alle en god fornemmelse i maven da vi gik fra mødet. Det kunne ikke blive andet end godt:)


Efter vinterferien var vi klar til at gå i gang

Optakt til forløbet:
Alle klasser var på besøg på Aros til en omvisning. De mødte værket Valkyrien AF Joana Vasconcelas, der hænger som en gigant i indgangen til museet. Der blev talt om strukturer, farver, teknikker og udtryk. Eleverne var også forbi Willumsens farverige udstilling. Oppe i Regnbuen skulle eleverne tage billeder af hinanden i den farve, der talte mest til den enkelte elev. Billederne skulle vi arbejde videre med tilbage på skolen. Vi havde også skrevet hjem til forældre om de havde garn i deres gemmer, som vi måtte få. Garnet havde eleverne med i skole.




Forløbet i håndværk og designlokalet var sat til to arbejdsgange.

1. undervisningsgang:
Astrid holdt oplæg om processen, hvor eleverne med udgangspunkt i deres eget billede skulle lave et moodboard ud fra de farver billedet havde. De havde adgang til garn i utallige farver og kvaliteter bl.a. fra Tekstilforum i Herning og eleverne selv, stof sponsoreret fra Kvadrat, papstykker, malertape og perler.
Målet for første undervisningsgang var at få lavet et moodboard og deres første viklebillede.
Eleverne har arbejdet med kendskab til farver, tekstiler, arbejdsprocesser og det at omsætte en oplevelse til billede.

Den første store udfordring var elevernes fotos. Da vi skulle i gang var deres fotos ikke printet ud, men lå fortsat på deres mobiler. En kænpe brøler. Der gik meget træls tid med at få sendt billeder til min computer, hvor jeg skulle få det printet ud. Det kan godt være at nogle mener at elever er digitale indfødte. Men flertallet kan ikke finde ud af at sende et billede fra deres mobil til en email.

Astrid holder oplæg for et af holdene

I gang med at lave moodboard

Et færdigt moodboard
I gang med første viklebillede

2. undervisningsgang
Denne gang skulle eleverne i 3-4-mandsgrupper lave fælles viklebilleder. Hver elev i gruppen valgte to garnnøgler. Gruppen skulle nu sammen kigge på de udvalgte farver og i fælleskab vælge hvilket stof, de skulle bruge til de fælles viklebilleder. En udfordring for mange af eleverne. For der skulle være enighed i gruppen.

Hver elev i gruppen fik udleveret et kvadrat på 20x20 cm.  Her skulle de sætte et stk stof og en vikling. Når alle elever i gruppen havde gjort det sendte de rammen videre.
Der opstod diskussioner i grupperne om man måtte bruge hinandens farver eller kun måtte vikle med sit eget. Vi lod det være op til hver enkelt gruppe at lave reglerne for samarbejdet.

To gruppers fælles arbejde

Herefter færdiggjorde eleverne ders viklebillede fra forrige gang eller gik i gang med små viklebilleder, hvor kvadratet var gamle bogforsider.

For- og bagsider på bøger, der er skåret til 10x10 cm kvadrater. Klar til at blive viklet på

De færdige viklebilleder blev samlet oppe på gulvet i en klasse løbende. Det var spændende at se hvordan "puslebrikkerne" konstant ændrede form og farve.


Når eleverne kom op med deres viklebilleder arbejdede de sammen med tekstilkunstnerren Astrid om hvor de ville lægge deres viklebillede og flytte rundt på brikkerne. En dynamisk og spændende proces. Viklebillederne lå som små øer rundt på gulvet. De voksede og nærmede sig hinanden.

En vikleø i udvikling

Og her en anden ø

Nogle af elever hjalp Astrid med at få "vikleøerne" op på store sorte plader , som de skulle limes på.







Viklebillederne er nu blevet limet fast på 11 plader a´ 120x80 cm og ligger nu i pres i lokalet


Næste skridt er at få hængt det kæmpestore puslespilsbillede med viklerier op på Dokk1.
Det bliver fantastisk:)

Lægger man pladerne ved siden af hinanden bliver viklebilledet 13 meter langt.

Som årgang har det været utroligt spændende at samarbejde med en tekstilkunster, der kom med sine fagligheder og kompetencer. Det gør vi gerne igen.




onsdag den 4. januar 2017

Pakkekalenderprojektet efterår 2016


Et par gange om året arbejder jeg specifikt med den sociale dimension i min klasse. Vi har fokus på "vi" og fællesskabet. Sammen skal vi skabe noget. I dette skoleår er det en pakkekalender og en teaterforestilling.

Fra september til december har vi kørt pakkekalender-projektet  i 4.A.
Fire fag var repræsenteret: Håndværk og design, billedkunst, musik og dansk.

Forløbet kørte som en virksomhed, der skulle fremstille produkter til en pakkekalender.

I løbet af de tre måneder skulle der fremstilles 24 "låger" med forskelligt indhold fra fagene.

Som alt muligt andet ude i det pulserende liv, går det ikke altid som forventet. Undervejs støder vi på forhindringer og udfordringer. Processen er dynamisk og vi må undervejs ændre på planerne:)
Det er både det fede ved det og på samme tid mega skræmmende. Især når deadline nærmer sig. En pakkekalender mister sin værdi, hvis den først bliver færdig midt i december.

Hvorfor pakkekalender?
Konceptet er til at forstå. 24 gaver, der skal samles til en pakkekalender. En vare, som klassen kan tjene penge på (pengene går til en klasseudflugt).
Vi arbejder med noget konkret, der skal sælges. Det kræver at man skal gøre sig umage. Deadlines skal overholdes. Vi er afhængige af hinandens indsats. Jo flere der trækker læsset, jo nemmere går det. Flere fag kan byde ind, da opgaverne er enkle og ikke kræver et hav af lektioner. Det er nemmere at få kolleger til at være med, da det er overskueligt. Gennem forløbet ser man sine elever i mange forskellige undervisningssituationer og sætter dem i spil i forskellige setups. Nye sider af eleverne kompetencer dukker op. Samtidig bliver man som lærer også mere klog på, hvor eleverne kan have udfordringer.

I skemaet ses både den oprindelige plan og hvordan det endte med at blive.

Pakkekalender 2016


LågeOprindelige planEndelige udgave
1
tændstikæske
symaskinekort juletræ
2
julemanden 1
lodtræk 1
3
julemanden 2
digte tre kort
4
lodtrækning
kravlenisser 1 tre styk
5
digt
fortællespil
6
perleplader
lodtræk 2
7
små kort til gaver
snittenisse
8
sang/kor
julekrimi 1
9
lodtrækning
julehjerte
10
bogmærker
sprællemænd
11
snittede nisser
sang
12
kravlenisser
lodtræk
13
faktahæfte om julen
tændstikæsker
14
lodtrækning
quiz
15
magnet
digtsamling
16
radiospil
Peters jul oplæsning
17
plade-ler/ophæng hjerter elller stjerner
kravlenisse 2 tre styk
18
flet dit eget hjerte+ videovejledning
nøglering
19
Rim-kort med tegning
lodtræk 4
20
lodtrækning
Julekrimi 2
21
guiz
snekrystal af hamaperler
22
oplæsning
lodtræk 5
23
julemanden 3
Julekrimi 3
24
julemanden 4
24 julehilsen

I det følgende kan I læse om hvordan de fire fag bød ind:

Håndværk og design:
På min skole er det i 4. klasse at eleverne får håndværk og design for første gang. Mange af eleverne er ukendte med at færdes i et faglokale med maskiner og skarpe redskaber. Vi laver kurser for eleverne hvor de lærer de forskellige redskaber at kende og træner i at bruge dem. Her faldt det helt naturligt at trække kalenderprojektet ind. Vi ville også gerne have at både det bløde værksted og det hårde værksted bød ind.
I det hårde værksted lærte eleverne at snitte små nisser. Vi havde skaffet friskt træ og fået slebet snitteknivene. De skulle selv skære stykket over de skulle snitte.

Nisser med malede huer

Nisser med certifikat (låge 7)

Hver nisse fik et certifikat med navn, alder osv. og hvem der havde snittet nissen.

I det bløde værksted skulle eleverne lære at beherske symaskinen. De blev instrueret i at tråde symaskinen. Første opgave var at dekorere et stykke stof med symaskinen. Stoffet blev brugt til at lave juletræer på fod.
Her fik vi en ekstra gevinst, som vi ikke havde forudset. Der var nemlig rester fra stoffet til juletræet. Det kunne vi bruge til nøgleringe.

nøgleringe med vild syning (låge 18)

De skulle også sy juletræer på kort. Med en sølv- eller guldtush tegnede de et trekantet juletræ. Bagefter skulle de fylde træet ud med syning. Det blev noget meget flotte og individuelle kort og samtidig blev der trænet syning med skarpe sving. Øverst fik træet en stjerne.

Et lille udvalg af vores træer (låge 1)

I dansk havde eleverne produceret et fortællespil. Til fortællespillet skulle der laves poser og snos snore. poserne blev klippet i filt (der ikke trevler) og syet sammen. Og bomuldsgarn blev brugt til at sno snore. Flere elever udviklede egne snurreteknikker:)  (låge 5)

Der blev lagt vægt på følgende områder omkring mål og kompetencer

Eleven har viden og kan anvende grundlæggende håndværktøjer og redskaber
Eleven kan fremstille egne enkle produkter efter oplæg og har viden om arbejdstilrettelæggelse
Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling

Billedkunst
I billedkunst arbejdede vi blandt andet med tryk.
Jeg havde en ambition om at vi skulle lave linoleumstryk på hver kuvert. Klassen har tidligere arbejdet med linoleum. De var kendt med materialet og redskaber. Hver elev fik sit eget tal som de skulle huske at spejlvende. Og der blev tegnet skitser og snittet linoleum.
Men med en succesrate på 62 pakkekalendere, som vi skulle producere krævede det 24 x 62 tryk. I alt 1488 styk. Det kunne vi simpelthen ikke nå. Det ville være for tidskrævende. Så nu ligger deres tal og venter på en anden ide.













Til gengæld havde vi større succes, da eleverne skulle arbejde med kartoffeltryk. De skulle skære en enkel figur i en kartoffel og dække et A4 ark med den skårne kartoffel.


Elevernes tryk blev brugt på forskellig vis i pakkekalenderen.

Vi lavede kopier af deres originale tryk i forskellig størrelse. De mindste tryk blev brugt til tændstikæsker

Her pakkes de færdige tændstikæsker (låge 13)

De mellemste tryk blev brugt til flettede julehjerter

Men hjerterne var ikke samlet i kuverten. Modtageren skulle selv flette dem. Der var vedlagt en qr-kode, hvor de fik vist hvordan man skulle samle hjertet. (låge 9)

Vi havde også planer om at lave gavepapir af elevernes tryk. Men det blev det ikke til denne gang.

Jeg havde set nogle sjove kravlenisser på Pinterest, Inspireret af dem aftalte jeg med mine elever at de skulle agere kravlenisser. Hver elev fik til opgave at finde eget nissetøj. Jeg har en far i min klasse, der er professionel fotograf. Ham kontaktede jeg for at høre om han ville hjælpe os med opgaven. Han sagde ja.
Opstemte var vi på besøg i hans fotoværksted, hvor eleverne to og to stillede op iført nissetøj og agerede kravlenisser. Det blev nogle helt fantastiske kravlenisser. (låge 4 og 17)

 Der arbejdes, mens resten af klassen kigger på
Eleverne studerer mesterværkerne



Senere agerede eleverne selv fotografer. Vi skulle nemlig lave et fortællespil og i tomandsgrupper gik de på jagt med en Ipad rundt på skolen efter motiver, der kunne bruges til at fortælle historier. 
Klassen valgte i fællesskab 24 billeder, der skulle bruges. 



                                             De 24 fotos til fortællespillet (låge 5)

Jeg havde under et besøg i Berlin passeret en kunsthandel, hvor de skøreste sprællemænd hang
Det ville jeg også prøve sammen med eleverne. Vi fik en fælles brainstorm om hvilke julefigurer/personer, der egnede sig til sprællemænd. Det blev sprællemænd med meget personlige udtryk.
Eleverne fremstillede deres egne sprællemænd. Det skulle være et ark, som modtageren selv skulle samle. Så i kuverten lå der også soldaterben og snor til ophængning. (låge 10)


Der skulle også være ophæng til juletræet. Klassen havde tidligere år lavet julekugler med hamaperler. Denne gang skulle de lave snekrystaller. (låge 21)

Der stryges perleplade

Der pakkes snekrystaller



Der blev lagt vægt på følgende områder omkring mål og kompetencer

Eleven kan fremstille flader/billeder med trykteknikker 

Musik:

Med musiklæreren øvede eleverne et Pyrus-nummer, som blev optaget. Jeg lavede en WIX-side med videoen. I dagens kuvert lå qr-koden, så sangen kunne høres.

Gør julen mere cool......

Der blev lagt vægt på følgende områder omkring mål og kompetencer

Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse

Dansk
Jeg arbejder med ugeskema i min klasse. Eleverne har et skema med forskellige opgaver, som de skal nå at løse inden ugen er gået. De bestemmer selv i hvilken rækkefølge de løser opgaverne. Her kunne jeg undervejs lægge opgaver til pakkekalenderen.

Ikke alle elever laver nødvendigvis de samme opgaver. Da vi skulle have lavet nogle julefortællinger, valgte jeg at gøre det frivilligt at byde ind. De elever, der havde lyst til at skrive en julehistorie til pakkekalenderen tog den opgave på sig og de andre elever arbejdede med en anden tekst. Efter første uge havde vi flere historier at vælge imellem. Historierne blev læst op og de tre bedste gik videre. Disse tre historier blev der så arbejdet videre på. Det blev til tre julekrimier. (låge 8,20 og 23)

En anden ugeskemaopgave var at lave juledigte. Vi skrev en masse juleord op som inspiration. Hvert digt skulle have en sort/hvid illustration

Der foldes julekort med digte (låge 3)



digtsamling om december (låge 15)


Peters Jul blev valgt som oplæsning. Fire piger i klassen havde øvet sig på teksten. Setuppet var meget enkelt. En stol, en oplæser og en mobiltelefon. (låge 16)




Fortællespillet er nu næsten færdigt. Vi har fået syet poser, snoet snore, taget fotos, lamineret ark og klippet ud. Nu mangler vi at skrive reglerne til spillet. Det bliver en opgave i ugeskema. Sammen sætter vi rammen for spillet, så alle kender de fælles regler. Nu skal hver elev komme med sin egen udgave. De bedste bliver udvalgt og så sker frygtelige at lærerinden ikke kan finde bunken med teksterne. Heldigvis har en af eleverne skrevet sit forslag ind på computer. Så Yaacob redder situationen. Nu har vi spillereglerne. Med i kuverten ligger der også en qr-kode, hvor elever fra klassen fortæller hvordan man spiller spillet.(låge 5)



Lodtrækninger i løbet af december
Elevernes forældre er blevet opfordret til sponserere gaver til lodtrækningerne vi har i december. Nogle forældre kan skaffe præmier via deres arbejde. Andre har noget liggende hjemme, som trænger til et nyt hjem:). I løbet af december trækker vi lod om disse præmier. Eleverne trækker lod i klassen på datoen. Vi tager et billede af de indpakkede præmier og ligger på nettet, så man kan gå ind og se om man har vundet. Vi oplevede desværre at få stjålet nogle af vores præmier i klassen på mystisk vis.

Eksempel på en lodtrækning med foto, der blev lagt tilgængeligt på en WIX-side

Quiz
En enkelt af lågerne lavede jeg selv. Det er en quiz med julesange. Eleverne laver quizzen samme dag  i skolen,som deres forældre/bedsteforældre og kan så gå hjem og snakke om hvem, der gjorde det bedst..
I skolen havde jeg lavet en Kahoot og til familierne havde jeg lavet quizzen i Quizpedia

Kort i pakkekalenderen (låge 14)

Alle produkter til kalenderen var produceret.

Næste skridt var at få dem lagt i kuverter med tal på. Klassen blev omdannet til en lille virksomhed, med små værksteder, hvor man lagde produkter i kuverter. Det var vigtigt at få talt op hvor mange, der var. Der blev talt om mange gange.

 Kravlenisser lægges i kuverter
Nøgleringe lægges i kuverter


Nu skulle de samles. Vi havde købt muleposer til at have kuverterne i. Disse blev dekoreret med elevernes underskrifter. Forsiden fik indrammet en firkant med malertape og eleverne skrev med tush deres autograf
Muleposer samles og tælles op.

Eleverne sidder i hestesko i klassen. I hesteskoen fordelte vi kasser fra 1-24. Hver elev tog en mulepose og gik rundt fra 1-14 og samlede kuverter. Ved midterbordet sluttede de af med at binde håndtagene sammen i hver side og sætte en kort med nummer på.

Kasserne klar til at blive pakket.


I gang med at samle pakkekalendere

De færdige eksemplarer begynder at hobe sig op



Det er en festdag når pakkekalenderne deles ud og skal med hjem. Hver kalender har et nummer og vi laver en liste, så vi ved præcis hvilken kalender, der lander i hvilket hjem.

Gode oplevelser:
Når en mor fortæller om hvordan knægten hjælper bedsteforældrene med at få en app på deres mobil, så de kan aflæse qr-koder.
Når klassen modtager et brev fra en bedsteforælder, der skriver at det er første gang i hendes voksne liv, hun har fået en pakkekalender.
At eleverne har en stolthed over deres produkt og snakker om at det skal vi også gøre næste år.


Overskuddet:
Og hvad skal pengene så bruges til?
Vi skal i Djurs Sommerland sammen med en flok forældre og have en dag fuld med sjov, samvær og hygge i juni. Vi glæder os allerede:) 








søndag den 28. august 2016

Videovejledninger til kolleger

På min skole er jeg ansvarlig for Skoleintra-delen omkring personale, forældre og elever.
Jeg har i flere år villet lave en samling af små videoer, der viser mine kolleger, hvordan de "ordner" ting på Intra. Det kan være at opdatere et klasseforældreråd i en klasse. Eller hvordan de tjekker op på personlige oplysninger og hvilke oplysninger, der er tilgængelige for forældre og elever.
Det er meningen at den skal vokse undervejs.

Derfor har jeg oprettet en ressourcekanal på Skoletube, hvor mine kolleger har adgang til.
Jeg har optaget med Screen Cast O Matic på Skoletube og valgt at køre det med ét forsøg for at fastholde at det ikke behøver at være perfekt for at forstå budskabet.

Forsiden af kanalen

Et eksempel på en video